Foto af Dan Mortensen
Lavere sygefravær, forbedret arbejdsevne, øget produktivitet og bedre socialt klima er bare nogle af de fordele fysisk aktivitet i arbejdstiden kan give.
Der er uomtvistelige beviser for den positive indvirkning fysisk aktivitet har på den enkeltes sundhed og velbefindende. Regelmæssig fysisk aktivitet har vist sig at forebygge flere kroniske sygdomme og kan også virke som behandling af muskel- og skeletlidelser. Men kan fysisk aktivitet i arbejdstiden betale sig for den enkelte virksomhed, eller er det ”bare” et personalegode?
Virksomhederne kan, som vist herunder, få mange positive effekter ved at indføre fysisk aktivitet i arbejdstiden og samlet set kan det have en afsmittende positiv effekt på bundlinjen.
LAVERE SYGEFRAVÆR
Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på den enkelte medarbejders sundhed og fysiske velbefindende.
Forskning viser bl.a. at fysisk aktivitet har en positiv effekt på både muskelskeletsygdomme (som lændesmerter, nakkesmerter og slidgigt) og psykiske lidelser, som depression og angst, der tilsammen står for 52,3% af det langvarige sygefravær, jf. “Sygdomsbyrden i Danmark 2022”.
Et dansk studie fra 2017 viser, at 1 times ugentlig høj intens fysisk træning i arbejdstiden samt opfordring til at være fysisk aktiv med moderat intensitet i 30 minutter om dagen, reducerede sygefraværet med 29% i løbet af 1 år.
FORBEDRET ARBEJDSEVNE
Arbejdsevne betyder at have kompetencerne, helbredet og arbejdsmoral til at varetage arbejdsopgaverne.
Fysisk aktivitet har en positiv effekt på både det fysiske og det psykiske helbred og har derfor en indflydelse på både den enkelte medarbejders og virksomhedens samlede arbejdsevne.
Et dansk studie fra 2017 blandt rengøringspersonale fandt en forbedring i arbejdsevnen på 4% over en periode på 12 måneder. Samme studie viser, at en 4 måneders periode var for kort til at påvirke arbejdsevnen.
Potentialet for at forbedre arbejdsevnen gennem fysisk aktivitet er vigtig, idet arbejdsevnen tidligere har vist sig at være en indikator for langtidssygefravær og førtidspension.
Justesen, JB; Søgaard, K; Dalager, T; Christensen, JR; Sjøgaard, G: ”The effect of intelligent physical exercise training on sicness presenteeisme and absenteeisme among office workers”; Journal of Occupational and environmental medicine, (2017), 59 (10), 942-948
Lidegaard, M; Søgaard K; Krustrup, P; Holtermann A; Korshøj M: ”Effects of 12 months aerobic exercise intervention on work ability, need for recovery, productivity and ratin of exertion among cleaners: a worksite RCT”; Int Arch Occup Environ Health (2018) 91:225–235
LAVERE SYGEFRAVÆR
Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på den enkelte medarbejders sundhed og fysiske velbefindende.
Forskning viser bl.a. at fysisk aktivitet har en positiv effekt på både muskelskeletsygdomme (som lændesmerter, nakkesmerter og slidgigt) og psykiske lidelser, som depression og angst, der tilsammen står for 52,3% af det langvarige sygefravær, jf. “Sygdomsbyrden i Danmark 2022”.
Et dansk studie fra 2017 viser, at 1 times ugentlig høj intens fysisk træning i arbejdstiden samt opfordring til at være fysisk aktiv med moderat intensitet i 30 minutter om dagen, reducerede sygefraværet med 29% i løbet af 1 år.
Justesen, JB; Søgaard, K; Dalager, T; Christensen, JR; Sjøgaard, G: ”The effect of intelligent physical exercise training on sicness presenteeisme and absenteeisme among office workers”; Journal of Occupational and environmental medicine, (2017), 59 (10), 942-948
FORBEDRET ARBEJDSEVNE
Arbejdsevne betyder at have kompetencerne, helbredet og arbejdsmoral til at varetage arbejdsopgaverne.
Fysisk aktivitet har en positiv effekt på både det fysiske og det psykiske helbred og har derfor en indflydelse på både den enkelte medarbejders og virksomhedens samlede arbejdsevne.
Et dansk studie fra 2017 blandt rengøringspersonale fandt en forbedring i arbejdsevnen på 4% over en periode på 12 måneder. Samme studie viser, at en 4 måneders periode var for kort til at påvirke arbejdsevnen.
Potentialet for at forbedre arbejdsevnen gennem fysisk aktivitet er vigtig, idet arbejdsevnen tidligere har vist sig at være en indikator for langtidssygefravær og førtidspension.
Lidegaard, M; Søgaard K; Krustrup, P; Holtermann A; Korshøj M: ”Effects of 12 months aerobic exercise intervention on work ability, need for recovery, productivity and ratin of exertion among cleaners: a worksite RCT”; Int Arch Occup Environ Health (2018) 91:225–235
HØJERE PRODUKTIVITET
Et lavere sygefravær og en bedre arbejdsevne, som følge af fysisk aktivitet, kan forbedre virksomhedens produktivitet.
Et studie fra SDU viser at produktiviteten steg med 10 % for personale, der dyrkede motion mens de var på arbejde, sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke dyrkede motion i arbejdstiden. Dette resultat skyldes delvis mindre sygefravær, men også de fysiske og mentale effekter den enkelte medarbejder får ved fysisk aktivitet, såsom fornyet energi, mere ilt til hjernen og højere evne til at fokusere på den opgave, der ligger foran dem.
Et andet studie fra SDU viser at produktiviteten steg med forbedret muskelstyrke og lavere BMI, som begge er dokumenterede effekter af fysisk aktivitet.
LØFT I DET SOCIALE KLIMA
Når medarbejderne laver fysisk aktivitet sammen, forbedres det sociale klima i virksomheden, både fordi fysisk bevægelse betyder bedre humør for den enkelte medarbejder, men også fordi medarbejderne har andre ting end arbejdet at snakke om.
En undersøgelse fra 2017 blandt slagteriarbejdere med muskelsmerter viser, at gruppebaseret styrketræning på arbejdspladsen forbedrer vitalitet og socialt klima.
I denne undersøgelse blev det sociale klima forbedret med 8%-point sammenlignet med referencegruppen. Interessant nok skete ændringerne i det sociale klima uafhængigt af ændringerne i smerteintensitet. Den gruppebaserede tilgang kan give en øget følelse af tilhørsforhold, forbedret solidaritet og dermed en mere positiv opfattelse af det sociale klima.
Justesen, JB; Søgaard, K; Dalager, T; Christensen, JR; Sjøgaard, G: ”Exercise is more than medicine: The working age population’s well-being and productivity”; Journal of Sport and Health Science, (2016), 5; 159-165
Andersen, LL; Jacobsen MD; Sundstrup, E: ”Psychosocial effects of workplace physical exercise among workers with chronic pain.”; Medicine, (2017); 96 (1), e5709.
HØJERE PRODUKTIVITET
Et lavere sygefravær og en bedre arbejdsevne, som følge af fysisk aktivitet, kan forbedre virksomhedens produktivitet.
Et studie fra SDU viser at produktiviteten steg med 10 % for personale, der dyrkede motion mens de var på arbejde, sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke dyrkede motion i arbejdstiden. Dette resultat skyldes delvis mindre sygefravær, men også de fysiske og mentale effekter den enkelte medarbejder får ved fysisk aktivitet, såsom fornyet energi, mere ilt til hjernen og højere evne til at fokusere på den opgave, der ligger foran dem.
Et andet studie fra SDU viser at produktiviteten steg med forbedret muskelstyrke og lavere BMI, som begge er dokumenterede effekter af fysisk aktivitet.
Justesen, JB; Søgaard, K; Dalager, T; Christensen, JR; Sjøgaard, G: ”Exercise is more than medicine: The working age population’s well-being and productivity”; Journal of Sport and Health Science, (2016), 5; 159-165
LØFT I DET SOCIALE KLIMA
Når medarbejderne laver fysisk aktivitet sammen, forbedres det sociale klima i virksomheden, både fordi fysisk bevægelse betyder bedre humør for den enkelte medarbejder, men også fordi medarbejderne har andre ting end arbejdet at snakke om.
En undersøgelse fra 2017 blandt slagteriarbejdere med muskelsmerter viser, at gruppebaseret styrketræning på arbejdspladsen forbedrer vitalitet og socialt klima.
I denne undersøgelse blev det sociale klima forbedret med 8%-point sammenlignet med referencegruppen. Interessant nok skete ændringerne i det sociale klima uafhængigt af ændringerne i smerteintensitet. Den gruppebaserede tilgang kan give en øget følelse af tilhørsforhold, forbedret solidaritet og dermed en mere positiv opfattelse af det sociale klima.
Andersen, LL; Jacobsen MD; Sundstrup, E: ”Psychosocial effects of workplace physical exercise among workers with chronic pain.”; Medicine, (2017); 96 (1), e5709.
MERE ATTRAKTIV ARBEJDSGIVER
Når medarbejderne har det godt, så bliver virksomheden også en mere attraktiv arbejdsgiver, som har nemmere ved at fastholde nuværende og tiltrække nye medarbejdere.
Dette betyder lavere omkostninger til rekruttering og tabt indtjening pga. af mangel på arbejdskraft.
MERE BÆREDYGTIGHED
Når medarbejderne ikke nedslides pga. deres arbejde eller får livsstilssygdomme, så trækker de ikke så meget på sundhedsvæsenet, og der er færre, som ender på offentlig forsørgelse til gavn for samfundet som helhed.
Dette giver et plus på bæredygtighedskontoen og på virksomhedens ESG-score, hvor initiativet vil ramme ind under S (Social) i ESG.
FN’S VERDENSMÅL
Når virksomheden indfører fysisk aktivitet i arbejdstiden, sætter de samtidig fokus på arbejdsmiljøet samt medarbejdernes sundhed og trivsel, hvilket understøtter FNs verdensmål 8: “Anstændige jobs og økonomisk vækst” samt delmål 8.8: “Beskyt arbejdstagerrettigheder og skab sikre arbejdsmiljøer”.
Dette kan have en positiv effekt på virksomhedens omdømme hos potentielle medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
BEDRE BUNDLINJE
En investering i fysisk aktivitet i arbejdstiden kan give en positiv “return on investment” (ROI), som følge af lavere sygefravær, bedre arbejdsevne, højere produktivitet og lavere personaleomsætning. Dette har en direkte positiv afsmittende effekt på virksomhedens bundlinje .
Denne effekt er dokumenteret af danske studier, som viser at hver investeret krone giver en gevinst på mindst 2,74 kr. (ROI).
Justesen, JB; Søgaard, K; Dalager, T; Christensen, JR; Sjøgaard, G: ”The effect of intelligent physical exercise training on sicness presenteeisme and absenteeisme among office workers”; Journal of Occupational and environmental medicine, (2017), 59 (10), 942-948
